dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Sønderborg modtager EUs blåstempling af klimaplan

Sønderborg er blandt de ti første europæiske byer, der modtager EU Mission Label. København og Aarhus ventes at modtage på et senere tidspunkt.
12. OKT 2023 13.42

SØNDERBORG: Sidste år udpegede EU 100 ambitiøse klimabyer til at tage del i at udvikle nye metoder for grøn omstilling, der skal forbedre mulighederne for, at alle europæiske byer bliver klimaneutrale inden 2050. Sønderborg, København og Aarhus er de danske byer, som er blevet udpeget.

Byerne skal lave en Climate City Contract, som indeholder byens mål og planer for klimaneutralitet, og i dag blev de første ti byer, heriblandt Sønderborg, belønnet med det Mission Label, der fortæller, at deres Climate City Contract er gennemgået og godkendt af Europa-Kommissionen med støtte fra eksperter, herunder Den Europæiske Investeringsbank og Det Fælles Forskningscenter.

- I Sønderborg-området har private og offentlige aktører i fællesskab fundet opskriften på et succesfuldt samarbejde, fordi vi har fat samme retning siden 2007, hvor energieffektiviseringer og grønne løsninger bliver udviklet og omsat til virkelighed, siger borgmester Erik Lauritzen (S).

- Dermed er der opbygget et stort demostratorium af klimaløsninger, som tjener til inspiration for andre. Det er de resultater, der giver os hæderen, og som også gør, at vi lykkes med at nå nullet i 2029, fortæller han.

Sønderborgs Climate City Contract bygger på den ProjectZero strategi og masterplan, som Sønderborgområdet i fællesskab siden 2007 har arbejdet for at realisere. Målet er at hele kommunens energisystem skal være CO2-neutralt i 2029. Med udgangen af 2022 havde Sønderborgområdet reduceret udledningerne med cirka 400.000 ton svarende til 57 procent.

apo

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.